En meget varm lørdag blev Kolding sendt i marken på en lynhurtig bane.
Mussi startede i vanlig stil meget præcis så 2 gærder nede for kun 4 point.!! Det blev hurtigt tydeligt, at afløsningsbowlerne ikke kunne bryde igennem, så Ishøj, der selvfølgelig gav nogle løse chancer, spillede klogt og øgede totalen. Det blev til en meget høj total på 348 for 7 på 50 overs. Azhar med flotte 176 toppede. Tydeligt, at Kolding godt kunnen have brugt en slow-bowler, der kunne lægge ”klatten” præcist.
Mussi 4-37, Bharat 1-23 + 2 løbet ud.
Kolding startede stærkt – noget tydede på, at man troede på, at kunne nå op. Scoringstempoet var OK, fulgt godt med. Steffan lavede lynhurtigt 77, Azis fulgte med 38, Andreas 32, Mussi 30, Bharat 27, Bikash 38, Shahid 24, men det hele endte med et knebent nederlag med 3 overs igen.
Opgaven kunne se umulig ud, men stor ros til holdet, der var lige ved og næsten. Lidt mere coolness undervejs kunne sagtens have udmøntet sig i et bedre resultat.
lp
Besøg siden den: 03-09-2014
Total: 195001
Dagligt: 57
1 online