God cricket, flot bane, godt vejr, ny overdækket terrasse, masser af tilskuere, god service i klubhuset.
Hvad kan man forlange mere på en cricketlørdag?
Jo, selvfølgelig en sejr og det gav spillerne de trofaste tilskuere da kampen mod Esbjerg blev vundet med 6 stående gærder.
Esbjerg startede flot med flere grænseslag langs jorden på den lynhurtige bane. Kolding viste varieret kvalitet i marken. Mussi fik hul igennem til Jacob Robins gærdepind. Vores gode ven Sreeram R kom ind og spillede frisk til inden han blev dømt LBW. Mussi fik også Kasper Rubin (75). Mikkel bowlede igen stabilt og imponerede med 2 for 27 på sine 10 overs. Efter en lille nedtur i marken blev der skiftet bowlere og Esbjerg var all out for 200 point. Martin 1 for 14 på 7 overs, Mussi lidt dyr med 3 – 54, men fjernede begge Rubin brødrene. Vijay supplerede med 3 for 29 – flot. Igen god disponering af anfører Søren undervejs.
Kolding kendte recepten. Stille og roligt. Første gærde ved 16, næste ved 67, så 126 og 158. Andreas spille en flot åbning og var der til 158 i alt 30 overs – virkelig imponerende. Han endte med 53 på tavlen. Undervejes viste Aziz med 37, Christo med 44, Bharat (late beers – godt han nåede frem) 26 no, der sammen med Martin (21 no) gjorde arbejdet færdigt, så Kolding vandt med 6 stående gærder.
Og ikke mindst fandt sin plads som nr. 1 1. division.
Lørdag spiller vi så i Husum og vinderen rykker i Elitedivisionen!!!
Besøg siden den: 03-09-2014
Total: 171076
Dagligt: 54
1 online