T20 i Århus lørdag, den 12 juni.

Vi undskylder manglende referater fra dagens to kampe, men Århus har ikke sendt indberetning til forbundet, så vi har efter bedste evne forsøgt at få formidlet de gode nyheder.

Første kamp mod Århus bød på årets første century, idet Aziz scorede 122 ud af en score på ikke færre end 217 point – meget på de tilladte 20 overs. Rasmus bidrog flot med 57 point – hans hidtil højeste score.
Også glædeligt at se Christo og Thibanish P på banen igen.

Århus kunne kun svare igen med omkring 100, så en sikker sejr på ca. 100 point.

Kamp nr. to var så mod Aalborg, der battede først.

Bowling og markspil må have været OK, Ålborg blev holdt på 117 point. Rasmus 2-13, Vidi 2-26, Bharat 1-13 og Andreas bowlede også 1 for 7 point.

Kolding overgik denne score med Christo på 24, Fabian 12, Mussi 12 og Aziz 27, så det gode vejr gav bred træning til alle.

Næste opgave bliver den vitige kamp i Esbjerg på søndag.

Tabt på gulvet.

Kolding måtte igen indkassere et nederlag, da vi lørdag spillede hjemmekamp på Fredericias dejlige bane.
Ishøj var dagens modstander, der blev sendt til gærdet på en dejlig varm sommerdag.

Først ved 60 på tavlen fik vi det første gærde, næste ved 103 – gærderne faldt med mellemrum og ved 7 for 135 så det fornuftigt ud. Undervejs blev griberne – ja også de nemme – lagt på gulvet og adspurgt om hvem de formastelige var, blev der svaret ”det er nemmere at sige, hvem der ikke tabte”. Med 12 over igen var Kolding alligevel ovenpå, men sidste gærdestand formåede alligevel at hæve totalen med hele 44 point, så Ishøj nåede op på 207 point. Vijay 2-20, Rasmus 3-27, Azis 2-24.
Ærgerligt, men en total vi med lidt fornuftigt spil burde kunne nå. Men ingen bed sig rigtigt fast, selv om Andreas og Vijay gav os en fornuftig start. Kun Mussi og Fabian var i stand til at lave et fornuftigt partnerskab på 34 point inden Kolding var ude - 73 point for lidt.
Andreas 25, Rasmus 22, Fabian 20 og Mussi 15 var med tocifrede scorer.

Gør man sig et tankeeksperiment på, at man batter alle 50 overs vil dette garanteret betyde, at de svagere bowlere også kommer til og leverer ekstras – at markspillerne bliver møre og at vi ved gærdet får lettere ved at lave de få point, der er forskellen på 37 og 50 overs. Og så skal sejrene nok komme. ”It's not a one mans deal” men der savnes bredde på kasteangrebet og gærdespillet med partnerships, hvor totalen kommer til at rulle før eller senere.

Vi har haft modstanderne pressede uden at kunne gøre det færdigt. Det skal nok komme, så vil vi kunne besejre selv de bedste hold.

Måske ville det være en ide at batte først og give modstanderne en lang marktur i benene?

Positive momenter trods nederlag.

2nd dags gildet mod AB endte med et nederlag efter en god indsats af et afbudsramt hold.
Steffan måtte melde afbud og dejligt, at Simon med kort varsel stillede op og dygtigt greb AB' åbningsgærde på Mikkels bowling. Man skulle lede længe efter vore normale bowlere, men alligevel pressede Kolding AB' rutinerede gærdespillere – 5 ude for beskedne 60 point og senere 8 for 130, flot bowlet. Det blev lidt anstrengt, men imponerende resultater for Fabian (3 for 33), Azis 3-37, Mikkel 3-47 og Mussi supplerede 1 for 31. Flere af gærderne er altså clean bowlet.
Imponerende, at vore nye bowlingstar's kunne holde focus på en lang marktur inden alle AB vor ude for 203. Extra 28 !
Vijay (19) og Andreas (10)gav os en rimelig start, men flere gik på første bold og så bliver det svært for de sidste. Vidi hævede med 14 og flot spil af Bharat med 33 gav os til sidst en score på 105 – desværre 98 for lidt. Meget tyder på, at kunne vi holde gærderne, var der tid nok til at score de nødvendige point.
Næste kamp er Grundlovsdag mod stærke Ishøj.

Kampen spilles i Fredericia, så tag en tur og kom og hep på drengene.

Glemte at snøre sækken.

Kolding har rutinerede Svanholm dybt nede i sækken i lørdagens kamp i København.
I strålende sommervejr startede Kolding som lyn og torden, Martin P ryddede åbnerne, Bharat fulgte op og pludselig var Svanholm 7 nede for beskedne 66 point. Men Kolding fik ikke snørret sækken og blev så stille og roligt selv puttet ned og snørret grundigt til.
Svanholm nåede 175 for alle i den sidste over. Anfører Søren fandt Fabian frem og han gjorde det godt – tog 2 for 26 på 8 overs. Mikkel fulgte trop med 1 for 23 på 7 overs. Aziz 1-36 og Bharat 1-41. Bedst var Martin med 4 for 22 – flot på 10 overs. Holdet producerede 17 extra.
Ved gærdet gik det slet ikke. Ialt 51 for alle. Mon ikke det bliver bedre i morgen, hvor Kolding møder AB.

FLOT – FLOT – FLOT

da Kolding lørdag vandt en sikker sejr over Esbjerg – kampen blev spillet i Herning.

Anfører Søren sendte Esbjerg til gærdet, hvor de fik ro til at opbygge en halvleg. Da Rasmus kom på var scoren omkring de 60 og han fik hurtigt succes og fik de tre åbningsgærder ved 68, 76 og 77. Der blev suppleret med – ikke prangende, men præcis bowling, så selv om Esbjerg krøb deropad, faldt der gærder ved 140, 149 og 161 med få overs tilbage, og Esbjerg endte på pæne 201 for 6 på de tilladte 50 overs. Enkelte mistede greb og lidt sløset markspil, men vigtigt, at extra kun indeholdt 11 og specielt dejligt, at alle spillede med stor tålmodighed, trods den forholdsvise høje score. Bharat 1-25, Mikkel 1-28, Rasmus 3-40, Steffan 1-35. Mussi og Azis fik ikke gærde, men var rimelig billige.

Kolding mistede straks et gærde, men Andreas og Aziz fik spillet totalen op på 54 inden det var slut for Andreas. Ind med Steffan L, der sammen med Azis fik løftet til 149 inden Azis med 71 på tavlen blev afløst af Søren. Steffan og Søren scorede for de nødvendige point uden yderligere gærdefald, så Kolding vandt med 7 st. gærder. Steffan med 81 n.o. spillede en flot halvleg. Søren 20 n.o.

Kampen viste gode takter med god bredde på holdet, koncentreret bowling og gærdespil – og ikke mindst tålmodighed hele vejen igennem.

Man of the match: Steffan L

Så er vi endelig kommet i gang.

Kolding startede ude mod formstærke Glostrup, der har oprustet med bl.a. Frederik Klokker til denne sæson. Glostrup har allerede fået afviklet 5 kampe, mens Kolding for første gang i år prøvede at spille på midten.
Og det kunne ses – gærdespillet var rustent, vi kunne kun producere 87 point på under 40 overs. Kun Azis blev derinde i en længere periode og fik noteret 23 på scoreboardet. Kun Fabian 12, Rasmus 13 og Bharat 14 kunne svinge sig op på tocifrede scorer.
87 er ikke en nem score at forsvare, men Kolding gjorde et ihærdigt forsøg, men som sædvanlig holdt Frederik Klokker sammen på hjemmeholdets gærdeside og Kolding kunne ikke forhindre Glostrup i at overtrumfe for tabet af 6 gærder. Flot af Koldings spillere at yde god modstand.
Rasmus med 3-10, Bharat 2-18 og Mikkel 1-3 fordelede gærderne mellem sig.

Vi glæder os til at Kolding snart batter alle 50 overs – mon ikke modstanderne så vil hjælpe til med en pæn portion extras?

Næste kamp er lørdag i Esbjerg.