FLOT FINALE

Billede

Kolding vandt en flot finale over Svanholm på Svanholm Park. Træner Martin og anfører Christo havde et godt motiveret hold klar til lørdagens kamp om førstepladsen i 1 division.

Kolding vandt lodtrækningen og startede i marken – 20 overs aftalt pga det våde vejr og traditionen tro fik Martin P et gærde i første over og et bredt bowlerangreb holdt fast, så ved 10 overs var der 5 ude for beskedne 54. Kunne Svanholms anfører bed sig fast, men tæt bowling betød, at der var 8 ude for 119 på 20 over. Rasmus var i hopla med 3-13, Martin 2-18, Mussi 2-20 og Bo 1-17. 7 af 8 gærder grebet – flot.

Ved gærdet startede startede Christo og Martin solidt og scoren var 97 ved 10 overs, da Christo blev bowlet ud. Bo faldt hurtigt men Martin – 42 not out og Steffan 13 not out nåede de nødvendige 120 på kun 14 overs.

En flot sejr i det våde vejr – desværre ikke nok, da Esbjerg med sejr over Husum blev nr. 1 – marginalt bedre på ”målscoren” NRR. En underlig kamp, hvor kampen måtte flyttes til Esbjerg og Husum derfor ikke kunne stille med det bedste hold. En underlig afgørelse.

LP

4 division Kolding vs Fredericia.

Billede

I dejligt solskin uden vind mødtes Kolding og Fredericia i 7-8 a side match søndag.

Selv om vi ikke var så mange så forsøgte begge hold at fylde godt op i marken, og det lykkedes glimrende, så vi en fin kamp ud af det, fortæller vores allesteds værende regnskabfører Jeya.

Der blev vist fin cricket selv om den grå hårtone var i overtal.

Kolding startede ved gærdet og her var Rahul Kumar i hopla med 74 point fulgt af Peder P 32 og Monik Sharma 20 – i alt blev det 158 på de aftalte 30 overs.

En god score at forsvare, specielt når ArnabDewan med 3 for 18 og Ole Scott med 2 gærder for kun 8 point, herimellem 1 wicket maiden, viste vejen. Markspillet var engageret og helt ekvilibristisk lykkedes det Ole Scott energisk at løbe en bold op, samle den op og få den kastet ud til fire. En sjov detalje, der viser engageret indsats.

Fredericia nåede 114 point og som så mange gange før med Jan Østergaard i front med 48 point – undervejs meget tæt på en sekser. For Fredericia fik Suleman Safi 3 for 23, still going strong Bent Madsen 1 for 20, Noori 1-16 og Erik D. Andersen 1-36.

Vi prøver at arrangere en T20 i Husum søndag, hvor vi møder de lokale helte fra Husum og Esbjerg.

LP

Kolding – Ishøj.

Billede

Skuffende nederlag til Ishøj på hjemmebane. Kolding præsterede at tabe til Ishøj, der bestemt ikke virkede skræmmende. Vejret var godt og banen OK.

Kolding blev sendt i marken og straks fra starten gik Ishøjs åbner til vaflerne. Første bold 6. Anden bold 4 – i første over bleve der scoret 15 point. Så gik det slag i slag – heldigvis blev der kun scoret i den ene ende, så alle Ishøjs gærder var ude for beskedne 149 point på kun 31 overs. Heraf var deres åbner flot spillende med 104 inden han blev bowlet af Bo Nielsen, der i alt nåede 4 for 21. Bharat 2-27, Mussi 1-22 og Rasmus 2-31.

Undervejes blev åbneren flot grebet ved stregen – Søren viste fairness og dømte 6, da han desværre i grebet efterfølgende rørte stregen ganske lidt.

Ved gærdet fik Kolding en Ok start – Christo var flyvende og da første gærde (Vijay) blev grebet i 5 over var totalen 49 – men da Christo blev grebet ved 63 i 10 over gik der fuldstændig kage i gærdespillet.

I stedet for at finde hullerne i marken, så man stille og roligt kunne batte sejren hjem, var Kolding dygtige til at finde hænderne, der var parat til at gribe, så alle var ude for kun 131 point. 9 mand grebet ud! Undervejes gav Fabian og Mussi os lidt håb, da de med hhv 13 og 25 fik totalen deropad, Matthew støttede godt, men på kun 30 overs af de tilladte 50 var det slut da Mussi blev grebet ud. Beskedne 18 point for lidt.

Et skuffende resultat inden sidste kamp på lørdag ude mod stærke Svanholm.

Kolding vandt den udsatte kamp mod Glostrup.

Billede

Kolding vandt den udsatte kamp mod Glostrup, trods mandskabsproblemer. Tak til Ole Scott og Stefan Høybye for velvilligt at hjælpe til på dagen, hvor vi igen var ramt af massive afbud.
 
Kolding gik til gærdet og Christo og Minik fik en god start i det gode vejr. Christo spillede måske for forsigtigt, men scoren kom deropad og endte på 171 point for alle på kun 40 overs. Når vi lærer at batte 50 overs er der snildt 250 point sådan en dag. Steffan med 59, Christo 31, Minik 14, Martin 12, Bo og Rasmus hver 10.
 
Vi fik også en god start i marken, da Martin på den anden bold kastede deres åbningsgærde ud. 6 gærder nede for kun 44 inden Glostrup fik det stabiliseret lidt. 7 for 100 og alle ude for 108 point.
 
Marrtin P 4 for kun 15 p, Steffan 3 for 33, Rasmus 1 – 28 og Mussi 2-25.
Kolding er stadig på 1 pladsen med 18 point med Esbjerg og Svanholm lige i hælene med 16 for 1 kamp færre.
 
Vi man slutte der, skal der bakkes op om de sidste to kampe, på lørdag hjemme mod Ishøj og den 9. september ude mod Svanholm, der nok tørster efter revanche fra forårets kamp i Kolding.  
 
Kolding 2 var søndag i Kerteminde og fik beskedne 50 point, hvilke Kerteminde lavede for kun 3 gærdefald.
 
Også Kolding 2 skal spille i næste week-end.

Lang weekend for Koldings første hold

Billede

Mange afbud til dobbeltturen satte i ugen op til grå hår i hovedet på de ansvarlige. Først i sidste øjeblik blev man 11, der kunne spille – incl en travl formand.
 
Kolding blev sendt marken og Glostrup startede frisk på de afmålte 40 overs.
 
Bowler ressourcerne var små, men med hyppige skift og godt markspil betød gærdefald med jævne mellemrum. Glostrup mistede gærder ved 18, 39, 60, 78, 98, 99, 101 og 113 inden totalen endte på 136.
 
Martin P, 2 for 18/8 overs, Steffan L, 3-27/8, Bharat 1 for 35/8, Christo 1-14/4. Hatten af for Peder P, der leverede 8 overs for beskedne 21 point og 1 gærde.
 
I alt 16 extra.
 
Christo og Martin fik en god startede og holdt tavlen i gang. Christo faldt ved 83. Steffan L & Bharat fulge hurtigt efter, mens Matthew fik sammen med Martin scoren op på 122 inden Tapan (10 n.o) kom ind og gjorde det færdigt sammen med Martin 53 n.o.
Træneren viste igen stabilt gærdespil, der giver point når man bliver derinde.
 
Søndag er der kamp mod Copenhagen – et stærkt hold, der kræver alles bedste indsats, hvis de skal besejres.

Op ad bakke – 2 dagen af dobbeltturen igen svært at få det bedste frem i spillerne. Særligt slemt, når så også uheldet er ude.
 
Kolding tabte klart efter kun 69 point for alle. Kun tocifrede af Olsen og Rasmus.
Copenhagen battede over for tabet af 4 gærder.
 
Flere af vores spillere var meget frustrerede over den måde de blev dømt ud. Kendelser, der var direkte forkerte (også efterfølgende erkendt) – men det gør altså ikke lysten til at spille cricket større – og det er jo det værste, der kan ske for en presset idrætsgren. Mange bruger rigtig meget tid på træning, transport, kampe – så ikke noget at sige til frustrationerne kommer frem på en lang week-end. Sæsonen er lang, men op med kinderne – de to næste kampe er hjemme i egen hule, hvor vi sætter pris på de særdeles gode forhold.
 
Frisk mod – vi kan stadigvæk selv afgøre vores placering.
 
LP

Gylden chance forpasset.

Billede

Kolding havde lørdag en gylden chance for at cementere 1. pladsen med en sejr mod Esbjerg på hjemmebane. Vejrudsigten var ikke for god og kampen blev straks reduceret til 30 overs. Esbjerg vandt lodtrækningen og gik til gærdet velvidende, at regnen snart kom, da de var kørt hjemmefra i regnvejr.
 
Kolding fik ellers en fin start med 4 hurtige gærder nede for 74  point. Så kom regnen og pausen varede næsten 4 timer inden spillet kunne genoptages. Esbjerg nåede 145 for alle på 29 overs.
 
Forholdende var meget vanskelige. Markspillet og bowlingen godkendt  med enkelte smuttere.
 
Kolding mistede straks både Christo og Steffan, så selv om Martin P  koncentreret forsøgte at nå Esbjerg total løb han tør for makkere og totalen stoppede ved 102, 43 for lidt til sejr.
 
Esbjerg var det bedste hold på dagen med den medvind lodtrækningen gav dem.
 
Statistik og resultater på cricket.dk
 
LP

Endnu en dejlig dag på cricketbanen.

Billede

Vejret var rimelig – kun lidt regn – banen klar til matchen mellem Kolding 2 og Esbjerg 2.

Der blev vist imponerende gærdespil da Kolding startede ved gærdet. Navdeep åbnede og fik hurtigt Chr. Rønn som makker i en kamp over 2 x 20 overs.

Chr. Spillede som i ungdommens vår og blev en flot topscorer med 87 n.o. Navdeep scorede 46, Rahul 9 og Vijay 7 n.o. Ialt blev det til 182 for 2 – ganske godt, selv om Esbjerg kun var 8 i marken.
Måske fik dommer Christo mulige emner til 1. holdet?

Esbjerg Imamullan A 1 gærde for 13 og Morten N også 1-26.

Esbjerg gik efter scoren, men det var svært da Bent Brodersen igen glimtede med 3 gærder for 22, Sanyaya 1- 17, Vijay 1-13. Chr. Rønn bowlede også – dejligt at med og modspillere havde det sjovt.

Esbjerg nåede 108 for 6 gærder på de 20 overs med Massoud som topscorer med 32 og Morten N 18.

Næste kamp på søndag, denne gang i Esbjerg – og vi kan fortælle, at der er masser af plads på holdet.

LP/Jeya

Imponerende indsats

Billede

Kolding lørdag under vanskelige forhold vandt med hiv og sving på hjemmebane over Albertslund.

Vi plejer ikke at fremhæve enkelte spillere, men en outstanding indsats af Steffan Langholz ved gærdet sikrede Kolding en vigtig sejr.

Efter en lang marktur, hvor Albertslund spillede overordentlig frisk – efter 3 overs havde de 32 – de sendte sendte Koldings bowlere i øst og i vest og nåede på 41 over en acceptabel score på 211 point for alle. Selv om alle løse bolde blev sendt til 4 eller 6, var der kun acceptable 15 wides i den stride vestenvind. Martin P med 3 – 38, Steffan L 3-73, Mussi 2-24 og Rasmus 2-50. 7greb heraf 4 stk. til Christo. Specielt et meget flot greb af deres åbner var vigtig.

Humøret var ikke det bedste da Christo hurtigt blev grebet ved 23. Steffan kom ind, så og sejrede.
3 timer senere kunne han med en 2'er slutte dagen med 120 no på tavlen og sejren var i hus. Imponerende, at han blev derinde, selv om makkerne røg som fluer i den anden ende. Kun Bharat (17) viste styrke og evne til at støtte og han var med til at hæve totalen fra 4 for 70 til 5 for 165, så håbet var der stadig, selv om de to næste gærder røg for 0 - 7 nede for 166. Tapan Malik (10) kom ind og totalen blev sendt til 198 for 8 – stadig 13 point for lidt. Ind med Peder P, der var med igen for en kort bemærkning – han holdt sit gærde uden at score og overlod det klogelig til Steffan, at score de vindende point.

Endnu en sejr til Kolding, der med 7 gevinster ud af 8 topper 1 division. Lørdag kommer Esbjerg på besøg og mon ikke Koldings spillere i ugens løb får banket rusten af efter den lange sommerferie, så de kan give Esbjerg kamp til stregen.

Lidt cricket bliver det da til.

Billede

Her i sommerferien er der også cricket med deltagelse fra Kolding.

Lørdag, den 15. juli er der attraktiv cricket at se på i Herning, når de bedste spillere fra øst møder de bedste fra vest. Herning Cricketstadion er rammen om denne kamp, der starter kl. 11.00.

Kolding har Christo med – Steffan Langholz var også på holdet, men er forhindret.

I stedet er han med på holdet når DCF sender et hold til Schiedam i Holland for at deltage i en T20 turnering med Holland, Tyskland og Frankrig.

Stævnet kan følges på www.kncb.dk.

21.7 spiller DK først mod Frankrig og efter frokost mod Holland. Lørdag spiller vi mod Tyskland og derefter enten finale eller om 3-4 pladsen.

Det bliver spændende at få nærmere referat fra disse kampe.

Så lidt cricket er der da at følge med i.

LP

SOMMERFERIE

Billede

Sommerferiecricket er vel det nærmeste vi kan komme en overskrift efter dagens T20 kamp mod Fredericia.
 
Der stod en strid blæst fra vest, da Kolding startede ved gærdet. Der blev vist meget svingende cricket på den lynhurtige bane. Steffan L var i hopla, og da heldet også var med, lavede han 66 på 35 bolde, Rahul supplerede med 30 og Fabian med 12. Ialt nåede holdet 164 på de 20 overs.
 
Bowlerne fik kun 2 overs hver, og det betød en score til Fredericia på i alt 121 for 9 – Kolding vinder således med 43 point og vinder også rækken.
 
En afslappet cricketdag, hvor alle var i aktion ved gærdet på nær Chr. Rønn som så til gengæld greb Fredericias topscorer sikkert, da chancen bød sig.
 
Den udsatte kamp mod Glostrup spilles i Kolding den 26. august 2017.
 
LP

Forrige Næste

Sponsor for KIF-Cricket